Nordfriesland Blog Information om aktuelle emner
Omkring 120 deltagere, et alsidigt program og diskussioner, der fortsatte langt efter arrangementets afslutning: På windWERT 2026 i Kiel stod aktuelle spørgsmål om vindenergi i centrum. Spektret strakte sig fra regional planlægning og finansiering over godkendelsesprocedurer og kunstig intelligens til tekniske innovationer, regional værdiskabelse og havvind.
Den 25. august 2026 samlede EE.SH med den 16. udgave af windWERT repræsentanter fra vindbranchen, politik, finansverdenen og andre områder inden for energiomstillingen på ATLANTIC Hotel i Kiel. Formålet med arrangementet var ikke blot at nævne de aktuelle udviklinger, men også at se nærmere på, hvad de betyder for projekter, virksomheder og den videre udbygning af vindenergi.
Den politiske indledning blev varetaget af PD Dr. Sönke Schulz, statssekretær i Ministeriet for Indre Anliggender, Kommuner, Boliger og Sport i delstaten Slesvig-Holsten. I sin velkomsttale kom han blandt andet ind på den regionale planlægning inden for vindenergi. Her spiller udbygningsmål en lige så stor rolle som retssikkerhed, interesser og byrdefordeling samt beskyttelsen af forskellige interesser.
Netop for Slesvig-Holsten er spørgsmålet om arealplanlægning tæt forbundet med den videre udbygning af vindenergi. På windWERT blev det derfor tidligt klart: Hvor hurtigt nye projekter kan realiseres, afhænger ikke alene af teknologien eller investeringsviljen, men i lige så høj grad af de planlægningsmæssige rammebetingelser.
Også finansieringen af vindkraftprojekter er under forandring. I den finansieringsrunde, der blev ledet af Dr. Matthias Hüppauff, drøftede Heiko Runge (NOSPA), Norman Hertel (VR Bank) og Philipp Präkels (DKB) finanssektorens syn på aktuelle projekter.
Det drejede sig om de betingelser, under hvilke vindkraftprojekter kan forblive finansierbare både i dag og i fremtiden. Projektudvikling, lovgivningsmæssige krav, indtægtsmodeller og investeringsbeslutninger er nemlig i stigende grad indbyrdes forbundne.
Prof. Dr. Martin Maslaton gav et yderligere indblik i de generelle rammevilkår for branchen. Under titlen »Juridiske fokuspunkter inden for vindenergi i Slesvig-Holsten – energi som forsvar for politiske interesser?!« satte han de aktuelle juridiske og energipolitiske udviklinger i perspektiv.
Om eftermiddagen deltog Maslaton desuden i en paneldebat, der blev modereret af Nicole Weinhold, chefredaktør for ERNEUERBARE ENERGIEN. Sammen med Joschka Knuth, Lisa Hebenstreit, Melanie Jessen, Stephan Frense og Torsten Levsen udviklede der sig en særdeles livlig diskussion. Forskellige perspektiver fra politik, netdrift og vindkraftbranchen mødtes direkte og sørgede for, at de enkelte svar gang på gang gav anledning til nye spørgsmål og indlæg.
Jens Kulenkampff fra digital@work viste, hvordan digitalisering konkret kan bidrage til at fremskynde projekter. Hans emne var den datasuveræne anvendelse af kunstig intelligens med udgangspunkt i due diligence og godkendelsesprocedurer.
Netop dér skal store mængder dokumenter gennemgås, struktureres og vurderes. AI-agenter åbner mulighed for at organisere sådanne processer mere effektivt. Dermed kommer et område i fokus, som let overses i diskussionen om AI og energiomstillingen: Det er ikke kun anlæg, net og prognoser, der kan blive mere digitale. Også processerne på vejen mod et realiseret projekt rummer et betydeligt potentiale.
Med »Næste trin inden for vindenergi« satte Melanie Jessen, administrerende direktør for Windtestfeld-Nord GmbH, fokus på nye teknologier og afprøvningen af disse under virkelige forhold. Vindtestfeltet går dermed ind i en ny innovationsrunde og skaber plads til yderligere ideer, der kan afprøves i praksis.
Gerd Kroll fra BeWind viste derefter, hvordan den tekniske videreudvikling konkret kan se ud, ved at præsentere integrationen af en Pitch Bearing Unit (PBU) i en Senvion 3.6M140 i Südermarsch. Bag dette ligger et centralt spørgsmål for branchen: Hvordan kan man videreudvikle vindmøllernes ydeevne uden blot at gøre de enkelte komponenter stadig større?
René Ohm fra Regiogröön viste, at vindenergi ikke kun handler om produktion. Hans foredrag spænder fra egenforsyning til borgerenergi og dermed til modeller, hvor produktion og forbrug i højere grad tænkes sammen på regionalt plan.
For regioner med stor vindkraftproduktion åbner der sig dermed en vigtig mulighed: Lokale borgere og virksomheder kan ikke blot se vindmøllerne i deres omgivelser, men også i højere grad få del i den producerede energi og den dermed forbundne værdiskabelse.
Også infrastruktur kan tænkes på nye måder. Marcus Müller fra geodesia viste, hvordan data- og elnet kan anlægges sideløbende i forbindelse med vedvarende energiprojekter, og hvilke erfaringer fra den professionelle udbygning af glasfibernet der kan udnyttes i den forbindelse.
Dermed knyttes den fysiske energiinfrastruktur direkte sammen med den digitale infrastruktur, der er nødvendig for drift, styring og sammenkobling af et stadig mere komplekst energisystem.
Roger Müller fra trend:research gav et yderligere indblik i værdikæden. Med udgangspunkt i undersøgelsen »Værdiskabelse inden for havvindenergi i Tyskland«, som han selv har medvirket til, gennemgik han de økonomiske effekter af havvindindustrien.
Efter en dag med foredrag og diskussioner flyttede windWERT tidligt om aftenen til dæk 8 på ATLANTIC Hotel. I solskin, med udsigt over Kiel og en frisk brise, blev det officielle program til en uformel udveksling blandt vindenergi-fællesskabet i Slesvig-Holsten.
Netop denne kombination har i årevis været en del af windWERTs særpræg: at sætte aktuelle faglige emner på dagsordenen og samtidig skabe rum for, at deltagerne bagefter kan uddybe dem i fællesskab.
Tilbagemeldingerne fra samtalerne på stedet viste, at især det brede spektrum af emner og udvekslingen mellem forskellige perspektiver blev værdsat. Deltagernes skriftlige tilbagemeldinger vil desuden blive analyseret.
For spørgsmålene omkring vindenergi bliver ikke mindre komplekse. Derfor er det desto vigtigere med fora, hvor planlægning, lovgivning, finansiering, teknologi, infrastruktur og regional værdiskabelse ikke betragtes hver for sig. windWERT samler disse perspektiver.
Og når windWERT er overstået, er det tid til windWERT igen.
